Jaja..
Jeg har knapt været mor i 2 mdr. og hvis nogen af jer, har læst mit tidligere indlæg omkring offentlig amning, så ved i også, hvor meget modstand jeg har mødt, på bare 6 uger!
ENDNU engang, har jeg stødt på såkaldte fatsvage-ingen-børn-selv-individer
Disse mennesker, findes der VIRKELIG mange af – hvilket man sikkert først finder ud af, den dag man erhverver sig et barn.

Jeg stod idag tidligt op, da jeg skulle have ordnet en masse praktiske ting inden baby E ville vågne og afholde dagens første ulvetime.
Jeg var idag så heldig, at jeg kunne nå et bad, og en halv smøg, inden hun vågnede.
Grunden til den tidlige morgenstund, (som idag ikke var baby E’s skyld) var fordi, jeg skulle ind til silkeborg og have de sidste ting på plads, til barnedåben, på lørdag.
Det var vigtigt, at jeg kom derind idag, så jeg ikke skulle tænke på dét i sidste øjeblik.
Dét i sig selv, havde stresset mig det meste af morgenen, da jeg heller ikke kom ud af døren, på mit alt for ambitiøst planlagte tidspunkt.
Så i kan nok forstå, at mit temperament allerede var sitrende.
Langt om længe, efter megen kamp med baby E og amning, fik jeg baksede barnevognen og en skrigende baby ud af døren.
Jeg stormer derefter afsted, op til bussen, da jeg allerede igen er sent på den! Da vi så endelig når op til bussen, med pustende lunger og næsten ødelagte skosåler, gik der så yderligere 15 min, før bussen kom!
PISSE KOLDT!

Forfrossen og med istapper hængende bagi, får jeg snøvlet mig helt op til bussen fordør.
Her vælger buschaufføren så, at kigge dumt på mig og ryste på hovedet.
Så smart som jeg er, laver jeg fagter og tegn til ham om, at han skal åbne den skide bagdør, og komme ned og hjælpe mig!
Han får kæmpet sit meget tunge korpus (hvad det ser ud til) ned gennem bussen og vælger så at sige til mig “Hvis jeg ikke kan få håndtaget, gider jeg ikke hjælpe dig, min forsikring dækker ikke sådanne rygskader”
Kunne i forstille jer, hvordan jeg så ud i hovedet?
Den “stakkels” mand hjalp mig og barnevognen op, hvor han gudhjælpemig fortsætter og siger “Det er godt du ikke er én af de mange kvinder, som har 20 indkøbsposer med, dem gider jeg ikke hjælpe, de må klarer den selv”
WHAT?!
Jeg tror jeg lavede samtlige grimasser, der var at lave, når man selv står med en barnevogn og tænker “jamen jeg er på vej i Rema”
Jeg sendte ham bare et kækt smil, gik op og betalte og sagde “jaaa, man skal jo passe på sig selv, nu om dage” (tilføj blinkesmiley)
På turen kunne jeg ikke lade være med at tænke, på de stakkels mødre med indkøbsposer, som i fremtiden kommer til, at møde denne herre – må de så ikke komme med bussen eller hvad?
Jeg vil da håbe, at der sidder nogen, som GERNE vil hjælpe en mor i “nød”
AMEN ALTSÅ! Jeg er målløs!
Hvad ville manden gøre, hvis der kom én i kørestol? eller en gammel dame med rolator?
Okay, de i sådanne situationer tager måske ikke ligefrem bussen, men alligevel?!
Jeg må gerne have min hund med i bussen, som poteniontelt kunne finde på at SKIDE på gulvet, men at få lidt hjælp til en barnevogn? NEJ GLEM DET! “Det er ikke en service vi yder hos midttrafik!”
Jeg synes det er synd!

Folk der bliver udstødt af samfundet er:
Rygere
Mødre med barnevogn og indkøbsposer i busser
Mødre der ryger
og folk der siger deres mening

Jeg sender alle de bedste vibes, til buschaufføren og de mødre der i fremtiden møder denne mand!

Godmorgen læsere – eller skulle man måske sige “godnat?”
Interessant spørgsmål!

Du undre dig nok over overskriften, (og tidspunktet) – hvis der sidder nogen ammende mødre derude og læser dette, så kan de sikkert nikke genkendende til dét, indlægget handler om.

HEEEEELE dagen har jeg ammet! Jeg føler hvertfald ikke, at jeg har lavet ret meget andet!
Baby E hænger konstant i mine bryster, jeg er begyndt at føle mig en smule “abeagtig” Jeg kan ikke lade være med at tænke på aber, når hun higer sig fast til mit bryst! Forstil jer en abe – nok nærmere betegnet, en orangutang – eller er det nu også sådan en?
Pyt! tænk på en abe, som har sin unge hængende under maven, mens den kravler rundt, og laver dét den nu engang skal – det er mit liv for tiden!
Her er et billed, som illustrere mit liv meget godt!

Ej, nu skal det heller ikke forståes på den måde, at jeg ikke elsker at amme – FOR DET GØR JEG!
Der er noget helt specielt over dét! Men det er bogstaveligtalt til, at få lange bryster af! 😉

Samtidig kan jeg faktisk godt lide det der med, at være oppe om natten!
Jeg synes M og jeg, har fået et utrolig nemt barn, hvad angår søvn!Selvom hun har en del “ulvetimer”
At jeg så ikke sover, når hun sover, er min egen hovedpine! trods lidt søvn, synes jeg alligevel, at det er ret hyggeligt, at drikke en kop te, sætte mig med en blok papir og skrive lidt, også kigge lidt på klokken i ny og næ og tænke “neeej, hvor er der længe til, at solen står op”
Jeg er vidst lidt af en natteravn! Dog en dårlig ide, med en baby, vil jeg sige!
Men hvad faen’

God påske alle zusammen!

Hej læsere!

Jeg vil på forhånd undskylde for, hvis dette indlæg skulle gå hen og blive lidt af “et surt opstød”
men jeg er simpelthen nødt til, at ytre mig om dette her, så værsgo – her kommer i til at se, et par barer bryster!
Jeg har kun været mor i 6 uger nu, og jeg har allerede stødt på en helvedes masse fordomme omkring amning!
Hvad er det med folk og offentlig amning?

“Hvis mit barn er sulten, så skal det da have mad, eller vil du måske gerne hører på skrig den næste halvanden time?”
Amen altså!! Jeg vil så lige pointere, at de kvinder som faktisk KAN amme, skal være utrolig stolte, og gerne vise det offentligt, hvis du spørg mig! De mennesker, som tænker andet, skulle vide, hvilken kamp det kan være, at få amningen til, at fungere! og det skal så også lige siges, at det ikke er noget, nogen mødre, har lyst til, at være foruden!

MEN!!! når det er sagt, så er det som om, at nogen mennesker, har fået et helt forkert forhold til, hvad det vil sige, at amme offentligt!
Nogen synes det er ulækkert, andre synes, at man KUN skal gøre sådan noget hjemme, og nogen er måske blufærdige, NETOP på baggrund af sådanne fordomme!
Det er altså noget af det mest naturlige i hele verden, og vi har alle været det igennem, tænk på det!
Jeg synes hvertfald, at amning er en smuk ting!
Det er jo ikke fordi, at man som mor eller kvinde tænker, “HEY, lad mig vise min omverden mine barer bryster”
Helt ærligt! Det er jo diskret!
Selv steder hvor, du sidder og spiser eller drikker café, kan stedet bede dig om, at lade være at amme! WHAT!!!!
MIT BARN ER SULTEN GOD DAMNIT!

Men indtil videre, i mit meget korte moderliv, har jeg allerede mødt folks fordomsfulde og bebrejdende øjne utallige gange!
Jeg sad på café den anden dag, da baby E pludselig bliver sulten – jeg må da indrømme, at det er en stressende situation, at stå i – at baby pludselig græder i offentligheden og du skal opfylde dets behov på rette vis – igen fordomme!
Men jeg tænker selvfølgelig straks, at hun er sulten og siger til M, at han skal dække mig lidt til, så jeg kan amme hende.
Han hjælper mig, og jeg får hende lagt til mit bryst, med en dyne godt om sig, så både hende og jeg, er dækket godt til.
Der sidder desværre nogen “sure” gamle koner ved siden af mig, og kan nærmest ikke få kæben på plads igen, af bare forargelse over, hvordan jeg dog kan finde på det!
Samtidig sidder der nogen utroligt unge piger, og fiser.
Jeg tænkte for mig selv, at de skulle glæde sig til, at det blev deres tur (altså de unge piger)
Jeg forstår ikke, at vi har så fri en tilgang til sex, men så akavet et forhold til amning!
Så her kære læsere, et par billeder af baby E og mine bryster!

Hej læsere.

Som i kan se på billedet ovenover, er jeg igang med, at udvikle mine egne organiske og økologiske pleje/skønhedprodukter.
Det hele er stadig under process, men jeg tror det her kan gå hen og blive en stor succes!
Grunden til mit indlæg er, at jeg har brug for at vide, om mit produkt (på billedet) ser tiltalende ud, udelukkende på udseendet.

Så vil i ikke være så venlige, at komme med jeres helt ærlige mening?

Alle mine produkter, er 100% organiske og økologiske, og sådan set også veganske – hvilket er vigtigt, at sige! 🙂
Hvad de består af, vil jeg gerne gå i dybden med, hvis mine produkter skulle gå hen, og blive til mere – det hele handler jo om, hvad forbrugeren synes, og det er sværere at finde ud af, end som så, kan jeg sige!

Men jeg håber på lidt respons!
På forhånd tak for hjælpen!

Når man som par, går hen og bliver gravide, florere der mange tanker i hovedet, på begge parter.
Som kvinde har man nogen helt klarer forventninger til sig selv, som mor, men som udgangspunkt også en masse forventninger til den kommende far!
Her er spørgsmålet så, om det overhovedet er okay?!
Det er vel okay, at man har forventninger til sig selv, sit fremtidige forhold og forældre rollen, men jeg er ikke helt sikker på, at jeg synes det er okay, at stille krav, til de mange kommende fædre.

Selvfølgelig forventer man noget af sin partner, og man regner vel også med, at vedkommende bliver en “god” far, ellers havde man vel ikke valgt, at starte en familie – men alligevel slår tanken mig, at krav spiller en vigtig rolle.
Med krav mener jeg, at den kommende far vil skifte en beskidt ble, vil stå op om natten, rydde hjemmet op, når man som mor har brugt alle kræfter, og man måske er ved at gå ud af sit gode skind, fordi man ikke får nok søvn. MEN…. Kan man nu også sætte krav til dét, og have sådanne forventninger til mænd?
Jeg ved det ikke.
EN anden ting er, at jeg under min graviditet også havde helt klarer forventninger til, hvordan M ville være overfor mig – hvad han var villig til at gøre for mig, om det så gjalt, at kører de 25 km, vi har til MCD, for at købe en burger til mig, eller om han bare ville lade mig gøre alting selv.
Jeg havde selvfølgelig forventninger til, at han ville hoppe og springe for mig – måske ikke lige i starten, men hvertfald når maven kunne ses – men igen tror jeg bare, at vi kvinder tænker for meget over tingene, vi forventer for meget af vores mænd, så vi glemmer at sætte pris på, når de rent faktisk “opper” sig en hel del, udelukkende for vores skyld!
Vi burde lade være med, at overtænke alting ned til mindste detalje, også bare leve i NUET!
Jeg ved det lyder dumt, for gud hvor er det svært til tider, men jeg kan fortælle af erfaring, at når man holder op med, at forvente ting og sager, af de kommende fædre, ja så kommer det altså helt naturligt til dem – de gør faktisk mere for os kvinder, end vi nok lige observere! Det gør M hvertfald! og specielt efter, at jeg har sænket mine parader og sluppet forventningerne til M. Det virker også som om, at han trives bedre i graviditeten nu, og føler sig bedre tilpas omkring min mave, end han før gjorde, da mine forventninger til ham, var så høje!

Så dette indlæg er egentlig en hyldest til de kommende fædre, som alle holder temperamentet i ro, samt bærer over med os kvinder, som boomer af hormoner!
M er simpelthen så god til, at give mig et kram, når jeg får nogen hysteriske raseri anfald – han forholder sig i ro, og kommentere med, at jeg jo er fyldt af hormoner, og det nok skal gå alt sammen!

Vi havde et skænderi for nogen dage siden – Jeg blev simpelthen så vred, da vi skulle ud og gå med vores lille hund, og jeg kom alene ud af døren! M bad om 5 min, også ville han gå med mig. Men min utålmodighed gjorde, at jeg gik før han, og bestemt ikke havde tænkt mig, at vente bare 5 min mere!
Da tiden så trak en smule ud, og her mener jeg, at der MAKS var gået 8 min, blev jeg fuldstændig rasende! Jeg var så vred, at jeg endte med, at råbe og skrige om, hvorfor fanden han var så dårlig til, at overholde vores aftaler! Alt sammen i ren hormonforstyrrelse! Men han gav mig et kram, (gentagende gange, skal det siges, før jeg blev god)
Han bevarede roen, uden at hidse sig op og skælde mig ud, og mine kære ladies! det kræver altså nosser, så at sige!
Han er bestemt ikke dårlig til, at overholde vores aftaler – det var bare et mindre flip, som åbenbart skulle gå udover ham!
Sådanne “små” bagateller, ender man mange gange med, at flippe ud over! og hvor har jeg dog ondt af de mænd, som står model til dét!

Så lad os ikke glemme, at takke vores kommende fædre for, at bærer over med vores hormonflips! De har brug for at vide, at de gør det godt!
de skal trods alt også til, at være forældre – vi glemmer bare, at de går igennem ligeså mange psykiske ting, som vi kommende mødre gør!
Glem dem ikke! giv dem et kys og kram og sig tak for deres tålmodighed! De vil sætte pris på det!