Nybagt-“find selv ud af dine problemer”-mor!

Jaja..
Jeg har knapt været mor i 2 mdr. og hvis nogen af jer, har læst mit tidligere indlæg omkring offentlig amning, så ved i også, hvor meget modstand jeg har mødt, på bare 6 uger!
ENDNU engang, har jeg stødt på såkaldte fatsvage-ingen-børn-selv-individer
Disse mennesker, findes der VIRKELIG mange af – hvilket man sikkert først finder ud af, den dag man erhverver sig et barn.

Jeg stod idag tidligt op, da jeg skulle have ordnet en masse praktiske ting inden baby E ville vågne og afholde dagens første ulvetime.
Jeg var idag så heldig, at jeg kunne nå et bad, og en halv smøg, inden hun vågnede.
Grunden til den tidlige morgenstund, (som idag ikke var baby E’s skyld) var fordi, jeg skulle ind til silkeborg og have de sidste ting på plads, til barnedåben, på lørdag.
Det var vigtigt, at jeg kom derind idag, så jeg ikke skulle tænke på dét i sidste øjeblik.
Dét i sig selv, havde stresset mig det meste af morgenen, da jeg heller ikke kom ud af døren, på mit alt for ambitiøst planlagte tidspunkt.
Så i kan nok forstå, at mit temperament allerede var sitrende.
Langt om længe, efter megen kamp med baby E og amning, fik jeg baksede barnevognen og en skrigende baby ud af døren.
Jeg stormer derefter afsted, op til bussen, da jeg allerede igen er sent på den! Da vi så endelig når op til bussen, med pustende lunger og næsten ødelagte skosåler, gik der så yderligere 15 min, før bussen kom!
PISSE KOLDT!

Forfrossen og med istapper hængende bagi, får jeg snøvlet mig helt op til bussen fordør.
Her vælger buschaufføren så, at kigge dumt på mig og ryste på hovedet.
Så smart som jeg er, laver jeg fagter og tegn til ham om, at han skal åbne den skide bagdør, og komme ned og hjælpe mig!
Han får kæmpet sit meget tunge korpus (hvad det ser ud til) ned gennem bussen og vælger så at sige til mig “Hvis jeg ikke kan få håndtaget, gider jeg ikke hjælpe dig, min forsikring dækker ikke sådanne rygskader”
Kunne i forstille jer, hvordan jeg så ud i hovedet?
Den “stakkels” mand hjalp mig og barnevognen op, hvor han gudhjælpemig fortsætter og siger “Det er godt du ikke er én af de mange kvinder, som har 20 indkøbsposer med, dem gider jeg ikke hjælpe, de må klarer den selv”
WHAT?!
Jeg tror jeg lavede samtlige grimasser, der var at lave, når man selv står med en barnevogn og tænker “jamen jeg er på vej i Rema”
Jeg sendte ham bare et kækt smil, gik op og betalte og sagde “jaaa, man skal jo passe på sig selv, nu om dage” (tilføj blinkesmiley)
På turen kunne jeg ikke lade være med at tænke, på de stakkels mødre med indkøbsposer, som i fremtiden kommer til, at møde denne herre – må de så ikke komme med bussen eller hvad?
Jeg vil da håbe, at der sidder nogen, som GERNE vil hjælpe en mor i “nød”
AMEN ALTSÅ! Jeg er målløs!
Hvad ville manden gøre, hvis der kom én i kørestol? eller en gammel dame med rolator?
Okay, de i sådanne situationer tager måske ikke ligefrem bussen, men alligevel?!
Jeg må gerne have min hund med i bussen, som poteniontelt kunne finde på at SKIDE på gulvet, men at få lidt hjælp til en barnevogn? NEJ GLEM DET! “Det er ikke en service vi yder hos midttrafik!”
Jeg synes det er synd!

Folk der bliver udstødt af samfundet er:
Rygere
Mødre med barnevogn og indkøbsposer i busser
Mødre der ryger
og folk der siger deres mening

Jeg sender alle de bedste vibes, til buschaufføren og de mødre der i fremtiden møder denne mand!

C H R I S T I N A